Fugleliv

Fuglene ved Lyngbygård Å syd for Herskind.

Efter at Lyngbygård Å i 2007 – 2008 blev bragt tilbage til de oprindelige slyngninger af 2 store gravkøer, der reatablerede 5 km af det å-løb, der i slutningen af 1920 var blevet rettet ud og drænet for at få mere landbrugsjord, har det været spændende at følge, hvordan floraen og det tilhørende dyreliv indtager og tilpasser sig de nye forhold. Nye våde områder langs med åen er i år ved at etablere sig. Sidste år var forandringen ikke så stor, men i år er der en mærkbar forandring. Steder, hvor man sidste år kunne gå næsten tørskoet mellem køer, der græssede, går vandet nu 20 cm op på gummistøvlerne. Vandstanden er blevet stabil og ikke så følsom over for, om det lige har regnet. Det, at alle afvandingskanaler og drænudløb er fyldt op, har haft sin virkning. De tre nye søer, som private lodsejere har ladet udgrave, har på meget gunstig vis bidraget til at øge diversiteten i plante- og dyreliv. Det område, der her bliver beskrevet, er syd for Herskind mellem Præstbrovej og Tandrup bro ca. 2 km af Lyngbygård Å. Man kan overskue området, når man går langs Engvej eller følger ”Spor i Landskabet”, der også bevæger sig langs med åen. Med en god kikkert eller et teleskop kan man faktisk opleve det mangfoldige dyreliv, her tænkes især på fuglene. På de to år er der sket en væsentlig forandring af fuglelivet. Mange fugle er kommet til - og det tilmed i større mængde - og enkelte nye arter. Hvad er det så for fugle, man kan se, når man går på Engvej eller ”Spor i Landskabet”? I år havde vi jo rigtig vinter, hvor isen på de små søer først var væk i begyndelsen af marts. Tidligt indfandt Grågæssene sig i flokke på 20-50 stykker. Så sent som midt i maj var der stadig 30-40 stykker, der græssede i engen. Sikkert unge fugle fra sidste år der ikke endnu danner par for at yngle. I hvert fald var der et par, der ynglede, for 1.maj kunne man i en af de små søer langs vejen se 7 små nyudklækkede unger følge far og mor.

Gravænderne, der før var en karakter-fugl for området med 5-10 fugle om foråret, er næsten helt væk fra området. De har fundet det mere attraktivt at være 2-3 km længere oppe ad åen ved engene omkring Christinedahl. Svanerne er der også. I det tidlige forår er det 6-10 Sangsvaner, der holder til på markerne, der skråner ned til åen. Knopsvanerne var her også før, men i år har de slået sig ned med 4-6 stykker, hvor af et enkelt par ved Hørslev mose, har bygget en kæmpe rede, hvorpå den ene synligt fra alle sider ligger og troner, mens den anden mage har travlt med at jage de andre svaner væk.

Gråænderne har optrådt i flokke på 20-30 og mange enkeltpar er spredt ud over området, så der er sikkert en del par, der yngler. Den smukke Pibeand har været her hele foråret. Ofte kunne man se 10-20 op til 30 fugle, der holdt til langs de små øer, inden de i slutningen af april forsvandt til de nordlige ynglepladser. Danmarks mindste and, Krikanden har også været her. Næsten altid parvis kunne man se dem. Den lille vævre and der, når den flyver op, kan stige lige til vejrs som en helikopter. I 1½ måned i foråret var de her i flokke på op til 50 individer. Også den sorthvide Troldand har i små flokke holdt til. Det skal dog også nævnes, at den smukke Stor Skallesluger hvert år i marts måned besøger området med en 5-6 eksemplarer, men de holder til på det dybe vand oppe i mergelgraven. Blishønen er her selvfølgelig også og kan ses tage græstuer, der stikker op igennem vandet, i besiddelse for at bygge deres rede. Blishønsene ved, at vandhøjden nu er stabil. Ellers ville de ikke bygge deres rede der, når der kun er 20-30 cm vandstand omkring reden. Måske rummer området 10-12 par, der yngler. Den mindre og mere sky Grønbenede Rørhøne er der også i et enkelt eller to par. 
To lappedykkerarter er her også. Den Lille Lappedykker, der lever en relativt skjult tilværelse, er set et par gange, og det sikkert kun på gennemrejse. Hvorimod et par Gråstrubede Lappedykkere ser ud, som om de har slået sig ned i en af de små søer, hvor de er i gang med at lave en flyde-rede mellem sivene. Midt imellem alle disse andefugle kan man hver dag se 2-3 Fiskehejrer på jagt efter frøer og andre godbidder. De kommer fra en lille koloni i den nærliggende skov ved Borum Møllebæk. Her har 3-4 par slået sig ned i nogle høje grantræer, der står i en klynge midt i bøgeskoven. Man skulle tro, at det også var et paradis for vadefugle, men der har ikke været særlig mange. Viben, der altid har været områdets karakterfugl, er der færre af end i andre år, måske kun 1-2 par. Hvorfor det er sådan, er svært at forklare. Er man som fuglekikker vågen og lidt heldig, kan man godt se enkelte vadere. Således har der været Hvidklire, Svaleklire, Mudderklire og en enkelt Tinksmed på gennemtræk. En vadefugl, der næsten er en mytisk fugl, er Dobbeltbekkasinen. Om aftenen i de varme sommermåneder kan man høre den vrinske højt oppe i luften, når den spreder sine yderste halefjer og kaster sig i styrtdyk ned over mosen. Sidste år var den her i yngletiden. I år har den også være på besøg. Hvis den vælger stedet som yngleplads, ville det i givet fald være på den anden side af åen i Bolmose, for det ser ud som en biotop for Dobbeltbekkasin. Også luftens konger, rovfuglene har glæde af ådalen. Musvågen er daglig gæst året rundt, ofte i meget lyse udgaver, der til tider kan lede tanken hen på en fiskeørn. Tårnfalken står tit og ”muser” over området, og er man heldig, kan man i det sene forår og sommer møde Rørhøgen, der patruljerer langs åen i håbet om at fange en mosegris. Det er sikkert fugle, der kommer fra Lading sø nord for Skivholme, hvor de yngler. Således er det også muligt hele sommeren med lidt held at se den flotte Røde Glente, der yngler i skovene omkring Friisenborg. Andre rovfugle som Blå Kærhøg , Spurvehøg og den sjældne Dværgfalk kan også finde vej forbi - specielt i træktiden om foråret. Når dette skrives, er vi i slutningen af maj. Ikke alle småfugle er ankommet, men Gøgen og Nattergalen kan høres. I næste nr. af Herskindsigt vil jeg fortælle lidt mere, og da vil de små fugle også blive omtalt. Hvis der er nogen, der ser noget spændende, eller vil udveksle fugleoplevelser, er I velkommen til at kontakte mig. Per Clauson-Kaas mail: pckaas@hotmail.com
 
Fuglene ved Lyngbygård Å II - fra 2010
Sikken en sommer. En juli og en halv august med masser af sol og lidt regn ind imellem. I det store og hele var det svært at klage over vejret. Så åbnede Vorherre for sin store bruser d.17.-18.aug. og 14 dage frem. Danmark druknede. Ja selv vor egen Lyngbygård Å svulmede. Den steg 1,20 m og nåede helt op til asfaltvejen. Det har vi aldrig oplevet før. Kun i den mørke tid. Aldrig i mands minde har der været så meget vand på denne årstid. I fem dage var der høj vandstand, og hver dag var det forskelligt, hvilke fugle der blev tiltrukket af den skiftende vandstand. Tusindvis af svaler – både dige-, by- og landsvaler samlede sig og fløj lavt over den nye vandflade, og omkring 500 hættemåger fandt en masse at spise. På de små øer, der opstod, var der op til 40 hvidklirer, der samlede sig på de arealer, der fem dage før havde huset op til 30 dobbeltbekkasiner. Også 30-40 gråænder nød den store vandflade, samt som ny art for området dukkede en sorthalset lappedykker op som den 3. lappedykkerart. (Vi har gråstrubet og lille lappedykker, men den sorthalsede er sjælden og har nærmest yngleplads i Mossø. I alt er der ca.300 par i Danmark). 

De steder, hvor køerne har gået, er der fugle. Der, hvor bevoksningen står højt og uberørt, kan fuglene ikke være. Der, hvor der opstår mudderbrinker, eller der hvor dyrenes hove laver små muddersøer, er der yngleplads for insekter og larver. Her slår fuglene sig gerne ned. Da vandet kort tid efter trak sig tilbage, ja efter en uge var det faldet én meter, opstod der flere sådanne mudderbanker. På en enkelt dag kunne man i området se: 4 svaleklire - 4 tinksmede – 4 brushaner – 1 dobbeltbekkasin - 2 allingænder – 20 gråænder og 2 fiskehejrer. Pludselig bliver man overrasket over en blå diamant, der kom susende lavt over vandfladen med sine skarpe skrig. Det var en isfugl, der fløj frem og tilbage. Jo – vandfuglene har haft det gyldent. For småfuglene har året været mere almindeligt. Når man sådan i maj-juni måned bevæger sig rundt på ”Sporet i Landskabet”, er det de almindelige danske sangfugle, der møder én. Det er fx tornsanger, munk, gransanger, løvsanger, gærdesanger, bogfinke, rødhals, jernspurv samt gulbug, der alle synger fra skov og i læhegn. På markerne er sanglærken dominerende med en enkelt bomlærke, der tyk og fed sidder og synger fra en af de store hegnspæle. Også stillitsguldspurv og tornirisk møder man her. Kommer man ned i mosen om aftenen, er der 2-3 nattergale, der synger sammen med kærsanger og måske en enkelt sivsanger, mens gøgen kukker i det fjerne. I år var der også den mere sjældne græshoppesanger (ca.1000 par i Danmark), der sang i 3 uger. Nok til at man må tro, at den i år har ynglet her. På de store tørre engarealer og langs grusvejene kan man i træktiden se bynkefugl og stenpikker samt flere flokke af gule og hvide vipstjerter samt engpiber ind imellem. Når jeg nu nævner disse 20-30 forskellige småfugle, er det for at give fuglekikkere, der ikke er så øvede, en mulighed for at lære vore ganske almindelige fugle at kende. For slår man op i en fuglebog med 400 arter, kan det virke ganske uoverskueligt. Ellers brug D.O.F.´s hjemmeside. Skriv fuglenes navn, og der dukker en rigtig god beskrivelse op, der er bedre end de fleste fuglebøger. Til sidst skal jeg lige nævne en kuriositet for området. Den 25.maj, en dag hvor det blæste rigtig kraftigt fra øst, fløj der den fineste stor trane lavt langs med åen op mod Galten. I Danmark er tranen blevet mere og mere udbredt. Siden 1990, hvor der kun var 2-3 par, er der nu omkring 100 par i Danmark, med hovedsæde i Nordjylland og Bornholm. Men ellers er det i det østlige Danmark, man ser de store traneflokke, der om foråret i april måned bevæger sig op til de skandinaviske ynglepladser, hvor Hornborga Søen i Sydsverige hvert forår er samlingsstedet for 10.000 traner, der her udfører deres berømte tranedans. Hvis der er nogen, der ser noget spændende, eller vil udveksle fugleoplevelser, er I velkommen til at kontakte mig. Per Clauson-Kaas mail: pckaas@hotmail.com PS: Dagen før deadline var der 100 dobbeltbekkasiner, der samlet stod i engen.