Herskinds historie og udvikling

- Skrevet af Hans Gravsholt, Fuglevænget 8, Herskind. Skrevet i sept. 2004(Afslutning o.a. rettet i aug.2007.)
På opfordring vil jeg forsøge at beskrive udviklingen i Skivholme sogn med særlig vægt på landsbyen Herskind. Min viden er dog ret begrænset, og jeg er ikke ”indfødt”. Jeg kom først til området for 40 år siden. I maj 1964 købte jeg en byggegrund af Skivholme-Skovby kommune, og i løbet af sommeren 1964 blev der bygget en villa på adressen Fuglevænget 8.

Først en lille omtale af navnene. Ifølge ”Trap Danmark” er Skivholme kommet af Skydhæ i 1304 og/eller Skyholm, og Herskind er i 1610 omtalt som Herschinnd. I 1801 var der kun 354 personer i Skivholme sogn. 100 år senere var der 747, som boede i 165 gårde og huse. I 1921 var antallet reduceret til 717 i hele Skivholme sogn. Der er nu godt 1000 beboere i Skivholme sogn.
 

Skivholme Kirke

Skivholme kirke er bygget i ca.1050-1250. I et illustreret hæfte fra 2004 om kirken er der en omtale af kirkens bygningshistorie og de mange kalkmalerier, som er fra årene kort før 1500. Ved et mageskifte i 1582 overgik kirken til kronen med lensmanden i Skanderborg som tilsynsførende. I 1672 blev kirken indlemmet i grevskabet Frijsenborg, i hvis besiddelse den forblev indtil 1.juli 1921, da den blev selvejende. I sen¬middelalderen blev der tilføjet et våbenhus og et tårn. Kirken blev restaureret i 1899, og der blev da bygget en ny apsis til erstatning for den romanske, som var blevet nedrevet i 1801. I 1977 opførtes der et nyt kapel med redskabshus  efter tegning af arkitekt Arne Karlsen, Skivholme.
 

Fra fire til én skole

Herskindskolen er bygget i 1955, og den blev da kaldt Skivholme-Skovby kommuneskole. Før den tid var der Skivholme sogn skoler i Skivholme, Herskind by og på Herskind hede. Da Skovby og Skivholme sogne var én kommune, blev også børnene i Skovby i 1955 ”flyttet” til den nye skole, som altså fik elever fra hele kommunen. Da Skovbyskolen blev bygget blev navnet ændret til Herskindskolen.
I ”Annales nr.1” fra 1982 har Søren J. Sørensen skrevet om ”Skole og degne i Skivholme sogn”. De første bestemmelser om folkeundervisning findes i kirkeordinansen fra 1537, men heri findes der intet om skoler – kun kristendomskundskab ved degnens formidling. Den første degn, der kendes i Skivhol-me sogn, er fra 1560. Han boede i Herskind og hed Stie Skyt.
Præsten Hans N. Hjersing fortæller i 1717 øvrigheden om forholdene i sit sogn. I Skivholme vil deg-nen om vinteren holde skole for børnene fra Skivholme og Terp, og i Herskind har man selv ansat en skoleholder hver vinter. Præsten ønsker, at der bliver bygget en skole for hele sognet, og han ønsker, at det bliver i Skivholme, fordi degnen bor der. Dette er dog ikke muligt, fordi Skivholme og Terp hører under Frijsenborg og Herskind er underlagt Skanderborg rytterdistrikt
Da kong Frederik IV opretter 240 rytterskoler, placeres der én i Sjelle, og hertil henvises børnene fra Herskind i ca.1723. Det gør de endnu i 1814, da den første egentlige skolelov vedtages. Nogle af bør-nene fra Herskind er vist begyndt at gå i Skivholme skole, og i 1815 kom der yderligere 23 børn. Der blev derfor i 1817 bygget en ny skole i Skivholme, og i 1906 blev der bygget en ny skole til er¬statning for den gamle fra 1817, som senere blev brugt til forsamlingshus. Huset blev senere beboet af smed Tårsted Sørensen.

Skolen på Herskind hede blev kaldt Hedeskolen, men hed Herskind Nordre skole. Den blev bygget i 1910 og blev solgt i 1955. Skolen i Herskind by blev bygget i 1877. Skolestuen blev efter 1955 til kommunekontor og lærerboligen blev beboelse for pedellen. Hustruen Herdis Frandsen boede i mange år alene i hele bygningen, men er nu flyttet til Galten. Bygningen ejes nu af Torben Svendsen.
 


Herskind Brugs og mange håndværk

Brugsen i Herskind blev oprettet i 1892. Herskind, Lille Herskind og Herskind hede var da beboet af 477 personer, deraf 275 i byens område. De fleste var beskæftiget i landbruget, men i Herskind var der bl.a. skolelærer, smed, snedker, karetmager, murer, bødker, maler, 2 vævere, 2 skræddere, 2 skomagere og 2, der drev detailforretning. På heden var der skolelæreren og en detailforretning.
Brugsen blev oprettet sammen med forsamlingshuset og sad til leje der. I jubilæumsskriftet i anledning af 100-års jubilæet er der en god omtale af baggrunden for oprettelsen. Grunden på 1944 kvadratalen kostede 300 kr. Forsamlingshus med bolig og brugs kostede 4340 kr. Brugsen bliver lejer og skal årligt betale 100 kr. i leje. Uddeleren skal holde lokalerne og har køkken fælles med forsamlingshuset. Hans dagligstue fungerer også som skænkestue.

I 1897 fik brugsen byens første telefon, og uddelerens søn gik ud med besked til folk. En besked kostede 5 øre, og sønnen måtte ikke komme hjem uden at have modtaget gebyret. I 1909 blev der foretaget en tilbygning nord for den nuværende beboelse. Heri blev der indrettet butik for brugsen. Butiksarealet blev ikke større, men kælderpladsen blev fordoblet.

Det var ikke altid nemt at være uddeler. Soveværelset blev til tider brugt som damegarderobe, og det var let at komme i butikken ved festlige lejligheder. I 1904 fik uddeleren pålagt at indskrænke udskænkningen, og man brød sig ikke om, at byens unge karle var så meget i butikken om aftenen. I 1920´erne kunne man blive klippet i brugsen, cyklen kunne blive lappet, og lillebil kunne lejes af Jens uddeler, der i øvrigt var skrædder før ansættelsen som uddeler.


Landsbyen Herskind – mange års stilstand

Af det viste kort fremgår det, at der i Herskind efter udskiftningen i ca.1800 stadig var en del gårde omkring landsbyen. Af et kort fra ca.1850 fremgår dette også. Desuden ses det, at der ikke endnu ikke er megen bebyggelse nordvest for Herskind og intet omkring Skivholme kirke. Desuden ses det, at der sydøst for Herskind er en del skov, bl.a. hvor der nu er mergelgrav.
Dette var situationen i mange år. Noget senere blev der oprettet en del ejendomme ud af Hedevej, og i 1930´erne blev mange af træerne sydøst for Herskind fældet bl.a. i forbindelse med udnyttelse af mergel i jorden få km sydøst for Herskind, men i Herskind skete der ikke meget før der blev fore¬taget en vejudretning først i 1960´erne. Omtrent samtidig begyndte etableringen af Fuglevænget, og udviklingen fra 1964 kan jeg give en mere udførlig omtale af senere.
 


Herskinds udvikling fra ca. 1960

Som en fortsættelse af omtalen af Herskinds udvikling indtil ca.1960 vil jeg her give en omtale af udvik¬lingen i den tid, jeg har boet i Herskind. Som nygift flyttede jeg i oktober 1964 sammen med Solvejg ind i en nybygget villa på Fuglevænget 8, og jeg faldt hurtigt til i lokalområdet.

På et kort fra 1922 med enkelte rettelser i 1942 ses det, at der er en del beboelse ud ad Hedevej og omkring kirken, men i Herskind er der ikke sket meget i forhold til et ca. 100 år ældre kort. Vejen fra vest går ned omkring en brand¬dam og ind i Herskind. Mod øst slår den lige før sidste ejendom på nordre side (tidl. Herskind Plantesalg) et par sving, inden den tager retning mod øst og går lidt nord for ”Østergård”, Langelinie 82 ud til Helledivej. Bemærk Hammelbanen og at Lyngbygård Å har et snoet forløb.
Disse sving skulle rettet ud, og vejen ind i Herskind fra nord og syd skulle flyttes, så der ikke mere kunne køres direkte over Langelinie. Derfor måtte der nedrives nogle bygninger. Det gik som nævnt ud over brugsen, og en gammel smedie, der lå, hvor der nu er OK-tankstation, måtte fjernes. Desuden blev en ældre ejendom revet ned, for at give plads til starten på Fuglevænget.

Et par gamle postkort fra før udretningen af Langelinie viser, hvordan det så ud ”i gamle dage”. Under billederne er der en lille forklaring til dem. En del af bygningerne er der endnu, men som det fremgår af foranstående, er smedie og et hus på Præstbrovej revet ned. Det er også tilfældet med en ”brandstation”, som lå mellem skolen og den daværende telefoncentral Langelinie 60.


Brugsen flytter, bliver selvstændig og der udstykkes

Allerede i 1938 var ”Brugsen” begyndt at overveje at blive ”selvstændig”, men bl.a. på grund af krigen blev det ikke til noget. I 1947 købtes grunden, men der skete intet før i 1962, da Langelinie skulle rettes ud. I maj 1962 blev grunden afsat til den nye bygning, som blev indviet i november. Bygge¬prisen var på knap 180.000 kr., og i 1978 blev der foretaget en udvidelse for 200.000 kr. To år før, jeg kom til Her-skind, blev brugsen altså ”flyttet” til den nuværende placering Lange¬linie 62.

I 1964, da jeg flyttede til Herskind, var der stadig kommunekontor i den tidligere skole og der var byg¬get bolig til kæmneren på Fuglevænget 4. Kommunen havde købt jord af Agnes og Jens Jensen, Langelinie 66. Jorden havde de udstykket til grunde, der gik hen til den nuværende legeplads på Fuglevænget.

Man mente, at det ville blive svært at få solgt grundene, og der blev derfor ikke etableret flisefortov og ikke asfalteret på stikvejene. Det viste sig, at dette ikke var vanskeligt på grund af byggestop i det daværende Århus kommune. Jeg købte altså en grund for ca.7.000 kr., og på grunden blev der i løbet af som¬meren 1964 bygget en 106 m2 villa for ca.70.000 kr.

Efter kæmneren, der foråret 1964 var flyttet ind i Fuglevænget 4, var Solvejg og jeg de næste, men herefter kom der hurtigt huse og mennesker på de fleste af de andre udstykkede grunde. Få år senere blev udstykningen udvidet med grundene ud til Engvej, men her kneb det lidt med salget. I flere år stod huset Fuglevænget 66 alene ”ude på marken”, men sidst i 1960´erne var grundene solgt, og der blev lidt efter lidt bygget på grundene.


Flere udstykninger

Der var snart igen behov for flere grunde, men forinden havde Jeppesen og Røgen forsøgt at få tilla-delse til en udstykning på det meste af arealet fra Fuglevænget og ned til engarealerne ved Lyngbygård Å. Dette tillod amtet ikke med begrundelsen, at Viborgvej ikke kunne tage trafikken. Det medførte, at de gik konkurs. Kort tid efter blev Bilka bygget – vist uden først at spørge amtet om lov, men sådan er der jo så meget.

Lige før kommunesammenlægningen i 1970 til den til 1.jan.2007 værende Galten Kommune blev det besluttet at foretage yderligere udstykning syd for Fuglevænget, og ved sammenlægningen var det første hus blevet bygget til Meta og Arne Jensen, der havde solgt arealet til det, der blev til Vibevænget.


Lærkevænget og Hertha

Ca.10 år senere etableredes starten til Lærkevænget, men da byggeaktiviteten i 1980´erne var gået i stå, var der i mange år kun et par huse på Lærkevænget. Det var først sidst i 1990´erne, at der igen kom gang i byggeriet, men siden er der blevet bygget mange huse på Lærkevænget.

I 1995 tog Hertha Levefællesskab sit første spadestik på et areal øst for Vibevænget. Landsbyfon¬den havde i 1993 købt 40 tønder land, som de ønskede at benytte til et levefællesskab for udviklingshæmmede efter princippet ”omvendt integration”. Galten Kommune havde givet tilladelse til det, og på et borgermøde i Herskind forsamlingshus var der heller ingen indvendinger mod det.  Siden er der foretaget flere udvidelser på Landsbyvænget. Der er tale om mange forskellige typer byg-ninger, og der bor nu over 125 mennesker – heraf 20 udviklingshæmmede. Målet er ca.150 personer og ca.30 udviklingshæmmede. Med ”omvendt integration” mener de, at de udviklingshæmmede skal bo sammen med såkaldt normale mennesker, der skal acceptere dem, som de er.


Sporet ved Herskind

I okt. 1998 blev ”Spor i Landskabet” syd for Herskind indviet. Hertha Levefællesskab er ”bidragyder” med ca. halvdelen af sporet. Sporet går bl.a. ned forbi en mergelgrav, der blev resultatet ved udvinding af mergel til forbedring af landbrugsjorden i et stort område nord og vest for Herskind. Det er en interessant og god tur, der kan anbefales til personer, der er godt gående og/eller gerne vil have motion. Fra Engvej 2 går den over til Præstbrovej og derfra op gennem slugten til Herskind.
Der kan fortælles meget om aktiviteter i Herskind og omegn, men det vil føre for vidt her. Lokalbladet ”Herskindsigt”, som første gang udkom i 1978, og siden er udkommet hvert kvartal, giver en god omta-le af områdets aktiviteter. Bladet bliver husstandsomdelt og kan også ses på bl.a. Herskindskolens bibliotek og på Galten Egnsarkiv. Det nyeste nummer kan hentes i Brugsen. Desuden er der på internettet oprettet www.herskindsigt.dk, hvor teksten i alle udgaver fra nr.100 (dec.2003) kan læses.


Kulturcenter og Fællesråd

Oprettelsen af ”Kulturcentret” og ”Skivholme-Herskind Fællesråd” i 1988 bør omtales. Indvi¬el¬sen ske-te på Herskindskolen i sept.1989, og ”Herskindsigt” blev naturlig del af dets aktiviteter. Lokalbladet har fra 1989 været placeret i Kulturcentrets regi. Der har været mange aktiviteter, og Kulturcentret har for-søgt at samle trådene mellem de mange forskellige aktører i lokalområdet. Galten Kommune er nu en del af Skanderborg Kommune og ”vores område” er en slags nordpol. Derfor er der i Kulturcentret startet et projekt ”Fortsat liv på Nordpolen”.
Herskindskolens udvidelse i 1980 kan andre bedre fortælle om, og det gælder også udvidelsen med bibliotek/mediatek i nov.2003, som nu er bygget sammen med den gamle gymnastiksal, der har fået navneforandring til ”Teatersalen”. Sammen med udvidelsen i 1980 er der nu nogle gode rammer for skolebørnene, og der foregår også en del, der henvender sig til andre end skolebørnene.


Herskindhallen

Hal-debatten vil jeg heller ikke omtale udførligt. Der er nu bygget en 60%-hal. Kulturcentret var med-arrangør af et debatmøde på Herskindskolen den 1.nov.1995. I alle for¬slagene til en udbygning af Herskindskolen i 1970´erne var hallen med, men hver gang blev det ikke til noget. Boldklubben fik i 2000 hjælp af mange frivillige og havde opsparet 200.000 kr. bygget klubhus og omklædningsfaciliteter.
Alligevel var mange i 2004 naturligvis stadig skeptiske, men denne gang var det ubegrundet. Desvær-re blev det ikke den hal, som lokalområdet ønskede, men 60% er bedre end intet. Herskindhallen blev indviet i forbindelse med Herskind Boldklubs sommerfest i aug.2005, og den er siden blevet flittigt be-nyttet – både af skolen og af boldklubben. Kulturcentrets 17-års fødselsdagsfest d.29.april 2006 blev startet i Herskindhallen, og da det småregnede, var det godt, at de over 200 frem¬mødte kunne være i tørvejr for at se og høre den nye skoleleder, Kim Sørensen, og en ”Trolde-musical” opført af 0.–2. klasse.


Landsbyråd og Pilgrimsvandring

Da overgangen til den nye Skanderborg kommune medførte, at et kommunale tilskud til Kulturcentret ville falde bort, blev det besluttet, at foretage en ændring af det, så foreningerne fik en mere fremtrædende plads og navnet blev ændret til Landsbyrådet.

Grundidéen og formålet er dog fortsat, at koordinere aktiviteterne i lokalområdet samt at være et fælles talerør for Skivholme sogn over for bl.a. offentlige myndigheder. Desuden er formålet også at arbejde for, at Skivholme sogn ikke bliver overset i den nu noget større Skanderborg kommune.
Dette forsøges i 2007 bl.a. ved at arrangere en ”Pilgrimsvandring” fra 3 historiske steder i kommunen – nemlig Skanderborg Slot, Øm Kloster og Skt.Jørgens Kirke i Gl.Ry – til Skivholme Kirke. Idéen er særlig aktuel i 2007, fordi Skivholme Kirke sommeren 2007 er valgt til DR-kirke, og derfor bliver mere kendt end det normalt er tilfældet.

Arrangementet medførte - som håbet og forventet - megen omtale i pressen og blev afviklet lørdag den 18. aug. Vandringen sluttede om aftenen i Herskindhallen, hvor boldklubben i et telt ved siden af hallen havde fest i anledning af den årlige sommerfest.


Afslutning

Jeg vil hermed slutte med at fremhæve, at jeg synes, at vores lokalområde er et herligt sted med mange aktiviteter og med positive og aktive borgere. Jeg har altid været glad for, at jeg ”landede” i Herskind, og jeg har været interesseret i de aktiviteter, der var og er i området. Bl.a. derfor har jeg været med i flere bestyrelser o.lign. og været medredaktør af ”Herskindsigt”.